KRONE COto62 døre er en træ/alu løsning, der kombinerer designfrihed med høj holdbarhed. Den indvendige del udføres i træ, mens ydersiden er beskyttet af aluminium, hvilket reducerer vedligeholdelsen.
Døren har en kerne i komposit, som bidrager til at bryde kuldebroen og understøtter en høj energiperformance med reduceret varmetab og lavere risiko for indvendig kondens.
KRONE COto62 er registreret i databasen for byggeprodukter, der kan indgå i Svanemærket byggeri.
Træ/alu døre fra KRONE er kendetegnet ved lang levetid og kan leveres i forskellige farver og profiler, herunder Almue og Softline.
Dørene kan leveres i flere udførelser: massiv, facade/terrasse, dobbeltdøre, halvdøre og hæveskydedøre.